Jan Munch Blomster udvikling

SENSOMMER I BLOMSTEROASEN

Midt i gamle, stemningsfulde Middelfart finder du vores lille blomsteroase – et grønt inspirationsunivers hvor du kan tage en pause og nyde sensommerens skønne stemning og ikke mindst finde dine blomstrende hilsner.

Lige nu bugner det store binderibord af smukke sensommernuancer, skønne dufte og høststemning – og overalt i blomsteroasen lader vi det gode håndværk, kærligheden til blomster og vores helt genkendelige stil smelte sammen med trends & tendenser: Det klassiske, den fyldige enkelhed & det lille twist.

Hos os kan du finde de smukkeste blomster i Middelfart:  Hverdagsbuketten, værtindebuketten – og blomsterne til livets store begivenheder.

EFTERÅRSFERIE | I uge 42 er Vognporten lukket – og vi henviser til Baghuset

JULEN 2024  | Juleweekend lørdag d. 9. & søndag d. 10. november. Julens åbningstider følger.

VOGNPORTEN, BUTIK & GÅRD

Gården er vores omskiftelige oplevelsesunivers, som folder sig ud, når du går gennem Vognporten. Her giver vi blomsterhåndværket nyt liv og folder kreativiteten ud. Et lille frirum, hvor sæsonen sætter dagsordenen – og hvor du også i Orangeriet finder inspiration til din terrasse, altan og have.

Vores ‘krukke- og buketbutik’, som har afslappet selvbetjening, er fyldt med håndplukkede fund og et lille friskbundet udvalg af sæsonens buketter – pakket ind og klar til dig & dine.

Måske møder du os  … og ellers finder du os i Blomsterværkstedet for enden af Gården, hvor du altid er velkommen til at booke et personligt møde.

Tirsdag – Fredag kl. 10-17 | Lørdag kl. 10-14

I Vognporten, Gården og ‘Krukke- & Buketbutikken’ finder du aktuelt udvalgte ting fra:

Bergs Potter | Kunstindustrien | Erik Bendtsen 

BAGHUSET | BLOMSTER UDEN FOR ÅBNINGSTID

I vores fleksible, temperede blomstersatellit, Baghuset, finder du altid et bredt, selektivt udvalg af friskbundne Signaturbuketter, Grab’n Go-buketter, små blomstrende gaver og sæsonaktuelle overraskelser. 

Baghuset er ubemandet – en helt moderne blomsterhandler i Middelfart, som er her, når du pludselig har brug for en blomstrende hilsen uden for åbningstid. Det er også i Baghuset dine bestilte buketter og dekorationer venter på dig. 

Alle dage kl. 6-22

Velkommen i Baghuset!

Du finder vej til det ubemandede, overvågede Baghus via parkeringspladsen bag butikken – og får adgang ved at sende en SMS med teksten 42951 til 8444. 

Efter et kort øjeblik får du en besked retur med teksten ‘Døren er nu åben’, døren ‘klikker’ og du kan gå ind.

Gå på opdagelse og vælg din buket fra det sæsonaktuelle udvalg på hylderne – eller find din bestilling, som altid vil være mærket med dit navn, i ‘bestillingshjørnet’.

Når du har valgt sender du betalingen på MobilePay til 18658  – og så er du klar til igen at forlade Baghuset.

Det er nemt og enkelt… og vi guider dig selvfølgelig på skilte ved døren og i Baghuset.

TIL LIVETS SMÅ & STORE BEGIVENHEDER

Blomsterdesign spænder vidt – og med et lille galleri af  opgaver løst for og i samarbejde med private og professionelle kunder inviterer vi dig til at kontakte os helt uforpligtende om kreative specialopgaver – også når du bare har et helt særligt ønske til en buket eller blomsterhilsen..

Det starter med et uhøjtideligt møde, fortsætter eventuelt med et designforslag – og slutter med et skønt blomsterarrangement.

Vi binder blomster i Middelfart – og skaber bl.a.:

Signaturbuketter | Grab’n Go-buketter | Blomsteræsker | Blomstergaver | Brudebuketter | Bryllupsarrangementer | Kirkedekoration | Borddækning | Totalarrangementer til temaevents, firmafester & fødselsdage | Sorgbinderi | Kistepynt | Bårebuketter |  Krukketilplantning | Terrasse & altandesign | Interiørdesign | Firmabuketter

En del af det kreative blomsterteam ved HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Marys bryllup i 2004

Kreativ chef for blomsterarrangementet ve HKH Prins Joachim og KHK Prinsesse Maries Bryllup i 2008

Kreativ chef for udstilling af klassiske damaskduge PÅ Koldinghus i 2000/2001 i samarbejde med GEORG JENSEN DAMASK

Dektoration af Michelin-kok Michel Michauds julebord på den traditionsrige udstilling af julebode hos Royal Copenhagen i 2005

Kreativ chef for juleudstillingen på Koldinghus i 2012

JAN MUNCH

‘Mit blomsterunivers er båret af passionen for at udforske min personlige stil som blomsterdesigner – og gøre hver enkelt blomsteropgave til en oplevelse. Jeg trækker tråde tilbage til Den Internationale Blomsterskole, mine mange år i hotel- og restaurantionsbranchen og helt specielle opgaver, som jeg har været en del af – som kreativ ansvarlig eller i et team af inspirerernde, ambitiøse kolleger fra hele verden.’

Sammen med mit lille team af dygtige blomsterdekoratører får mine drømme nu nyt liv med blomster i dejlige Middelfart. Hverdagen er omskiftelig med vejr, vind, skiftende årstider – og spændende opgaver fra smukke karakterisktiske buketter til totalarrangementer for lokale og internationale virksomheder og private. Der er altid spirende ideer og tanker – velkommen til min blomsterdrøm.’

Udlært fra Levison Blomster (1995)  

Uddannet på Den Internationale Blomsterskole (1991) 

Kreativ chef på Sallingsund Færgekro (1992-1997)

Kreativ medarbejder på Hotel d’Angleterre (1996)

Blomsterdesigner hos International House of Flowers (Erik Buch) (1998-1999)

Chefdekoratør Royal Classic Hotels (1999-2001)      

Ejer af munch & levison, Kolding (2002-2014)       

Ejer af JAN MUNCH Blomster, Middelfart (2014-)

Anerkendt med Gordon Bleu du Saint Esprit (1995)

Anerkendt med Chaine de Rotisseurs (1998)

 

KONTAKT & ÅBNINGSTIDER

Vi bor i Middelfart centrum tæt på Kulturøen & havnen og med offentlig parkeringsplads bag butikken, hvor fra der også er adgang til BAGHUSET.

De aktuelle åbningstider er:

VOGNPORT, GÅRD & BUTIK: Tirsdag-fredag kl. 10-17 | Lørdag kl. 10-14

BAGHUSET: Alle dage kl. 6-22 | Adgang via SMS | MobilePay

Ønsker du at bestille buketter eller aftale møde om specialopgaver, events, brudebuketter og sorgbinderi, er du velkommen til at kontakte os på:

+45 30 20 55 00

butik@janmunchblomster.dk

CVR 30690737
Middelfart Sparekasse | Reg. nr. 0755 | Kontonr. 3222608812 
Betaling kontant ved afhentning – ved faktura +DKK 20.-

JAN MUNCH BLOMSTER | ØSTERGADE 10 | 5500 MIDDELFART | T: 30 20 55 00 | M: BUTIK@JANMUNCHBLOMSTER.DK