VELKOMMEN     OM JAN MUNCH     BUTIK & BAGHUSET     TIL DIG & DINE     NYHEDER     PRESSE     KONTAKT/FIND VEJ    
OM JAN MUNCH


I sensommeren 2014 gik mine blomsterdrømme i opfyldelse: En klassisk blomsterbutik med friskbundne buketter, en vognport fyldt med små stilleben af blomster, et rustikt værksted – og den skønneste baggård, hvor tableauer, planter, dekorationer og stemning følger årstidernes skiften.

13 år i Kolding sluttede med et farvel til min læreplads i 1980’erne – og med de stolte traditioner og det fine Levison renommé som en uvurderlig del af min professionelle bagage.

Mit blomsterunivers er båret af passionen for at udforske min personlige stil som blomsterdesigner – og gøre hver enkelt blomsteropgave til en oplevelse. Jeg trækker tråde tilbage til Den Internationale Blomsterskole, de mange år i hotel- og restaurationsbranchen og helt specielle opgaver, som jeg har været en del af – som kreativ ansvarlig og eller i et team af inspirerende, ambitiøse kollegaer fra hele verden.

Sammen med mit lille team af dygtige blomsterdekoratører får min drøm nu liv i Middelfart! Hverdagen er omskiftelig med vejr, vind, skiftende årstider – og spændende opgaver fra smukke, karakteristiske buketter til totalarrangementer for lokale og nationale virksomheder og private. Gården bugner af inspiration til have og terrasse, der er altid spirende ideer og tanker – og jeg er landet det helt rigtige sted!

Velkommen til min blomstrende drøm ...
  Jan Munch ApS - Østergade 10 - 5500 Middelfart - Tlf. 30 20 55 00 - Email: butik@janmunchblomster.dk